temp0042_topimg

iagttager dot dk           

a cyberpunk slogan: "Information wants to be free ... " 

  Bunzel  
  page2  
  page3  
 
temp0042_th_nw   temp0042_th_ne
 

12.04.28.

 

Basis og overbygning. (Basis und Überbau).

 

Kære Kristian.

Jeg husker ikke, hvordan vi kom ind på emnet. Men jeg har lovet dig en kommentar.

 

Basis og overbygning.

 

Begrebsparret hører hjemme i den klassiske partimarxisme, især sovjetmarxismen, som blev indoktrineret af partiskolen i Moskva. Også for udenlandske partimedlemmer.

 

Det er et element i den såkaldte ”historiske materialisme”, som i undervisningen blev forkortet til HISTOMAT. Moskvakommunismen svælgede i akronymer. (Ordet marxisme forekommer først i en dansk fremmedordbog i 1934).

 

Man kan finde ordene i tekster af Marx, men aldrig som led i en udfoldet teori. Man henviser især til et forord fra 1859, men denne tekst er ganske enkelt alt for kort til at rumme en helhedsteori om samfundet. Og da slet ikke for historiens gang, som vulgærmarxismen ynder at fremstille det.

 

Basis/overbygning er selvfølgeligt et metafor. Samfundet lignes med en bygning, hvor overbygningen jo må hvile på en basis. Rystes basis, så vælter overbygningen.

 

Jeg blev selv præsenteret for metaforet til en studiekreds i 1967. Og blev da også besnæret af det. Og har da brugt det i tekster og undervisning.

 

Metaforet er let forståeligt. Derfor troede jeg, at jeg havde forstået noget om samfundet. Dette er overhovedet problemet med megen metaforbrug. Læseren/tilhøreren forstår metaforet, men det har blot intet med emnet at gøre.

 

Samfundet er på ingen måde ligesom en bygning, og omvendt. Der er ingen analogi. Når samfundet rystes i sin grundvold, hvad rystes da?

 

Men jeg havde fået en primitiv modelforestilling om samfundet, hvor jeg ingen havde før. Den var bare forkert. Men måske er en forkert forestilling her bedre end ingen?

 

Samfundet findes ikke, sagde Margaret Thatcher. Og heri har hun vel egentligt ret. Samfundet kan ikke gøres til en juridisk person, som staten eller kommunen.

 

Under marxismebølgen i 70erne drillede jeg kammerater med at spørge: hvor mange klasser findes der? Som ingen jo kunne besvare.  Der findes kollektive aktører, men disse er kendetegnet ved mere og andet end arten og størrelsen af deres indkomst.

 

Bygningsmetaforen er ubrugelig. Samfundet kan ikke begribes gennem den. Men så er vi blevet det klogere.

 

Det Kgl. Teater befinder sig vel i overbygningen. Men hvor befinder en tandlæge sig?

 

Samfundet er ikke tvedelt i basis/overbygning og over/underklasse. Dette er så forsimplet, at det bliver forkert. Men hvor finder vi så en brugbar forestilling?

 

Gustav.

 

 
temp0042_th_sw   temp0042_th_se